CAMPINGTURE
  Dette er vogntoget når vi tager af sted. Det kan være på weekendture eller ferier. Vi er medlem af Dansk Camping Union hvor vi ofte deltager i de træf der bliver arrangeret i kredsen. Dette er en god måde at komme til at møde andre mennesker med samme interesse.
På sådanne træf bliver der gerne arrangeret ture i lokalområdet og på denne måde får man oplevet det danske land på nært hold. Man får set nogle steder man ikke ville have fået set. Det er sommetider sværere at få trukket sig selv op af sofaen og komme af sted.

Nogle tror der er kliker og at det er svært at komme ind. Dette er ikke tilfældet. Der er selvfølgelig altid nogle man snakker med end andre, men sådan er det vel altid. Alle nye bliver budt velkommen. Følger man med på de ture der bliver arrangeret kommer man hurtig i snak med andre. Der er som regel også en eller anden form for fællesspisning eller kaffebord, hvor det er nemt at komme i snak med andre.

Vi campere året rundt. Det er ikke kun fordi vi har en campingvogn der er godt isoleret, men fordi det er en god måde at slappe af på. De fleste campingvogne i dag kan klare det danske vintervejr uden at komme til at fryse. Det er nok en fordel at have mindst blæservarme, så der kommer en mere ensartet varme i vognen. 

Det kan anbefales at have gulvvarme. Dette kan godt eftermonteres. Man køber et stykke tyndt folielignende tæppe. Dette tilsluttes 230 V og den medfølgende omformer sørger for at der bliver dejlig varmt om fødderne. Der skal være gulvtæppe i vognen ellers er folien ikke gemt. Det siger nok sig selv.